Lokationsbaseret planlægning
Tidsplan byggeri
Sikkert overblik med lokationsbaseret planlægning
Har du din daglige gang i byggebranchen, ved du, hvor vigtige tidsplaner er. En god tidsplan er helt afgørende for at nå afleveringsfristen. Med traditionelle planlægningsmetoder (fx Gantt, som i MS Project) er det svært at overskue, hvorvidt tidsplanen er god eller ej. Håndværkerne starter ofte deres arbejde, hvor der tilfældigvis er plads. Det resulterer i, at byggepladsen nogle dage er overfyldt med håndværkere, som går i vejen for hinanden. Andre dage står store dele af byggepladsen helt tom. Konsekvensen er forsinket aflevering eller dårlig kvalitet. Hovedproblemet er, at udfordringer i tidsplanen først afsløres, når arbejdet er i gang. Men i en lokationsbaseret tidsplan kan du nemt opdage en lang række udfordringer allerede inden arbejdet på byggepladsen begynder. Med Vico Offices effektive værktøjer til at udføre lokationsbaseret planlægning kan du komme det problem til livs og få overblik over projektet fra start!
Forstå metoden – se en introduktionsfilm om lokationsbaseret planlægning
Se Enemærke & Petersens film om hvordan, de anvender metoden – også i forbindelse med sikkerhed på byggepladsen: Lokationsbaseret planlægning på byggepladsen
Gratis excel skabelon
Når du planlægger dit byggeprojekt med lokationsbaseret tidsplanlægning / cyklogram planlægning, får du et godt overblik over flow, bemanding og udnyttelse af hele byggepladsen.
Du får overblik over en lang række udfordringer, som du ikke kan se med en Gantt tidsplan.
Du kan prøve metoden med vores gratis excel skabelon som du henter her.
Juster og optimer
Lokationsbaseret planlægning (også kendt som cyklogram planlægning) giver dig en tydelig og overskuelig visning af tid og aktiviteter fordelt på lokationer. Hermed kan du hurtigt se, på hvilke områder der er høj belastning samt justere og optimere tidsplanen for at sikre et stabilt flow i aktiviteter.
Læs mere om Vico Office effektive redskaber til 4D tidsplanlægning og ressourcestyring.
Du kan også læse mere om, hvilke fejl du kan undgå, hvis du bruger lokationsbaseret tidsplanlægning.
HHM arbejder med lokationsbaseret planlægning
“Det er muligt at planlægge med Gantt. Selvfølgelig er det det. Og nogle få skoler herhjemme insisterer stadig på, at undervise i det, selvom alle de førende uddannelsesinstitutioner er på vej væk fra metoden. Men man får det jo til at fungere. Det er også muligt, at trække en stor trækasse uden hjul på tværs af en gårdsplads. Selvfølgelig er det det. Det er bare betydeligt nemmere med fire hjul under.”
– Thomas Høyer Andersen, HHM A/S
Stabilt flow på byggepladsen
Med Vico Offices værktøjer til lokationsbaseret planlægning (location-based scheduling) sikrer du, at flere fag ikke arbejder på samme lokation samtidig, at der er flow i de planlagte aktiviteter, samt at byggepladsen udnyttes optimalt. Det giver minimum 10% kortere udførelsestid samt 5% mere på bundlinjen.
Læs mere om LBS Manager (lokationsopdelingsmodulet i Vico Office), Schedule Planner/Vico Control (tidsplanlægningsværktøjet i Vico Office) og Tactplan (Exigos nye værktøj til lokationsbaseret tidsplanlægning).
Du kan også læse mere om Exicute-appen til staderegistrering direkte på byggepladsen på exicute.dk.
Dokumenter og aflæs konsekvenser
Når byggeriet er i gang, vil der selvfølgelig altid opstå udfordringer, man ikke kan planlægge sig ud af på forhånd. Her er dokumentation afgørende. Ved løbende at opdatere tidsplanen med ”faktisk udført arbejde” kan du aflæse, præcis hvad den fremtidige konsekvens er af fx en underentreprenørs eller leverandørs forsinkelse, eller hvad en ændret tegning fra rådgiver betyder for resten af din tidsplan.
Betyder det så mere planlægningstid? Nej, tværtimod – opsætning af tidsplaner i cyklogrammer i Vico Office er fire gange så hurtigt som opsætning af Gantt tidsplaner! Se en kort video om lokationsbaseret planlægning.
Lokationsbaseret planlægning giver et bedre arbejdsmiljø
“Vi står overfor en stor boligrenovering i Aalborg, hvor vi vil afprøve lokationsbaseret tidsplanlægning. Metoden giver et præcist overblik over arbejdets flow, kollisioner og ikke mindst områder, der står tomme. Min erfaring er, at det giver et bedre arbejdsmiljø håndværkerne imellem, når der er lagt en plan for, hvor de respektive fag arbejder, på ethvert givent tidspunkt. Dermed er der penge at spare for alle. Implementering af LBS er en del af vores Lean Strategi.”
– Kent Poulsen, Arne Andersen Vrå A/S
Lad os hjælpe dig!
Ønsker du et stabilt flow igennem hele byggeprocessen og optimal udnyttelse af byggepladsen? Så er dette løsningen for dig! Vi sidder klar til at hjælpe dig! Vi kan både hjælpe dig i gang med at optimere tidsplanlægningen med Vico Office eller Tactplan, eller med mere effektivt at registrere stade med Exicute Appen. Ring os op til en uforpligtende snak om dine behov.
Du kan også læse mere om de kurser, vi udbyder i Vico Office, eller besøge træningssiden på Tactplan.com, hvor du gennem videoer bliver guidet gennem optimering af din tidsplan med lokationsbaseret planlægning.
Kom i gang gratis – du modtager
- Et gratis Excelbaseret værktøj til lokationsbaseret tidsplanlægning
- En gratis 30 dages prøvelicens til Schedule Planner/Vico Control
- En times gratis introduktion over web af en af vores specialister.
Siden denne side er lavet, er Schedule Planner udgået og erstattet af det danskudviklede Tactplan. Metoden bag er nøjagtig den samme. Tactplan er gennemtestet og implementeret på en lang række danske byggeprojekter.
Skriv eller ring til os for at få en gratis introduktion og en prøveperiode:
Kristina Ekkersgaard, 53555905, ke@exigo.dk