Vico Office Client
Vico Office Client er grundmodul og hjernen i Vico Office. Det installeres på alle computere, som skal tilgå de forskellige moduler. Du kan importere dine 3D-tegninger direkte fra CAD-værktøjer som ArchiCAD, Tekla og Revit til Vico Office. Vico Office har en enkel brugergrænseflade, som tilpasser sig dine arbejdsopgaver – kun de funktioner og knapper, som er nødvendige, vises, når du behøver dem.
Importer 3D-modeller og 2D-tegninger
Vico Office er en åben platform, hvor du samler alle dine 3D/BIM-modeller og 2D-tegninger fra markedets ledende CAD-/BIM-værktøjer. Importer direkte fra ArchiCAD, Tekla, Revit og AutoCAD. Du kan tilmed hente filer fra f.eks. SketchUp, dwg, IFC eller direkte fra Trimble Connect. Byggematerialer og mængder kategoriseres ud fra de egenskaber, de har i CAD-værktøjet. Derfor findes der forskellige aktiveringsmetoder, alt efter hvor 3D/BIM-modellerne importeres fra.
Du kan anvende Vico Office til mange forskellige byggeprojekter, lige fra opførelse af boliger eller kontorer til komplekse byggerier og installationer samt byudvikling.
Med den indbyggede versionshåndtering kan du sammenligne forskellige alternativer og se, hvordan ændringer og justeringer påvirker både tid og omkostninger.
Forstå dit byggeprojekt
Det første skridt, du tager ind i BIM verdenen, er som regel at se dit byggeprojekt i tre dimensioner. Når du har importeret dine 3D-modeller og/eller 2D-tegninger kan du frit navigere rundt i modellerne, måle direkte i dem, vælge hvordan de skal præsenteres, beskære efter ønske og markere elementer for at se deres egenskaber. På den måde får du hurtigt en dybere indsigt i dit projekt.
Vico Office Client fungerer således også blot som et visningsprogram for dine 3D-modeller.
Excel import
Du kan importere Excel filer direkte til Vico Offices database. F.eks. kan du importere mængder og prislister fra en Excel-fil og kalkulationsdata fra et andet kalkulationsprogram.
Excel filen vises med kolonner og rækker, og du vælger, hvilken data du ønsker importeret ved at klikke på de pågældende kolonner. Kolonnerne importeres til de tilsvarende kolonner i Vico Office.
Denne funktion kan være meget anvendelig til at holde prislister opdateret. Hvis strukturen bibeholdes ved opdateringen, er det meget enkelt at opdatere nye priser. Vælg funktionen ”Sammenlign og Opdater” for at se præcist hvilke priser, der er ændret.
Sammenlign og opdater
Med denne funktion kan du sammenlige to forskellige projekter eller to forskellige versioner af samme projekt. Vico Office oplister hermed alle forskelle og/eller ændringer. Ændringer markeres med rød og du kan vælge at opdatere enkelte eller alle ændringer.
Med funktionen kan du vælge at få vist både fremtidige og udgåede mængder. Du kan også blot vælge at få vist de poster, som er ændret. Med et enkelt klik opdaterer du til de nye mængder og beregninger. Tidsplaner opdateres direkte ud fra de nye betingelser.
Du kan sammenligne og opdatere alt i Vico Office, f.eks. mængder, kalkulationer og lokationsopdelinger.
Filtrering og gruppering af data
Med tags kan du oprette dine egne kolonner eller felter med værdilister. Her kan du kategorisere og filtrere mængder, kalkulationer mm., helt som du ønsker.
Mange af vores kunder finder på kreative metoder til at sortere data ved at bruge tags. Opret en kolonne i din kalkulation med klassifikationskoder, ressourcer eller konto. Når du har skabt dine tags kan du hurtigt filtrere, gruppere og ikke mindst oprette rapporter ud fra disse.
Opret egne rapporter
Det er nemt og enkelt at oprette rapporter og sammenfatninger samt foretage sammenligninger i dit projekt med Vico Offices indbyggede rapportværktøj. Du kan skabe dit helt eget design, hvor du selv vælger hvilke data, der skal indgå i rapporten. Du kan også vælge, om du vil have en sammenfatningsside, der viser fremtidige og udgåede mængder og/eller om du vil sammenholde forskellige kalkulationer og sammenligne med et eller flere diagrammer. Gem rapportskabelonerne og genanvend dem i dine fremtidige projekter. Med et klik kan du eksportere din rapport til PDF, Excel, tekstfil mm., så du kan e-maile den eller importere data til f.eks. et forretningssystem.
Der findes næsten ingen begrænsninger for hvilke rapporter du kan hente ud fra Vico Office. Denne fleksibilitet gør Vico Office til det mest effektive værktøj inden for sin kategori.